BLOG

Få ny inspiration til dit arbejde med kundeindsigter i vores nye magasin

wilke-kickoff-2015
I Wilke har vi tradition for at skyde det nye år i gang med en weekend væk fra kontoret. Her trækker alle medarbejdere i Wilke i arbejdstøjet og bidrager til at producere aktuel tekst, vi ikke altid når i en travl hverdag.

Vores ambition er altid, at årets kickoff både skal komme dig som kunde og os selv som organisation til gavn.

Sidste år blev det til en intern strategiavis, men i år er fokuset vendt mere eksternt. Vi har produceret et splinternyt magasin om arbejdet med insights og de projekter Wilke løser indenfor vores forskellige projektområder:

  • Positionering og brand
  • Segmentering
  • Pris og produktoptimering
  • CEM
  • NPS
  • NPD

Hvorfor tage væk fra hverdagens trummerum?

Måske du kan nikke genkende til, at hverdagens travlhed ofte står i vejen for alle vores gode intentioner? Vi får derfor ikke altid informeret hinanden, delt viden og vores fælles mål i organisationen kan virke uklart. Ligesom et parforhold i ny og næ trænger til et pusterum væk fra hverdagen gælder de samme principper for en organisation.

Ikke for at slappe af i bedste wellness forstand, men nærmere for at fordybe os i de projekter, der skal løfte os til nye højder. Derfor trak alle i Wilke denne weekend stikket og gav os tid til fordybelse og refleksion.

Fokus på relevans og samarbejde på tværs af afdelinger

Det er vores fornemmeste opgave at være relevante for dig som kunde. Relevante på den måde, at vi går fra abstrakte analyser til anbefalinger, du kan omsætte til konkrete handlinger med det samme.

Årets kickoff er også en måde at skabe team spirit og opbygge korpsånd omkring vores projekter. Vi laver samarbejder på kryds og tværs af organisationen og puster nyt liv i vores projektarbejde for at sikre, at vi altid er de bedste samarbejdspartnere på markedet. Ved at styrke videndeling på tværs af Wilke sikrer vi, at du får mest værdi i dine projekter.

Der er ikke andet at sige end, at du godt kan glæde dig til magasinet udkommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

     

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk