BLOG

Er du villig til at eksperimentere i din virksomhed?

I sommeren 2012 havde jeg fornøjelsen af at deltage på World Innovation Forum i New York. Blandt mange spændende indlæg, hæftede jeg mig specielt ved et fra Scott Cook der er grundlægger af Intuit, som er et USA’s førende firmaer indenfor software til håndtering af skat og personlig økonomi.

Siden sin start i 1983 er firmaet vokset til 8,000 ansatte og en omsætning på DKK 25 milliarder.

Måden denne vækst er opnået på er fascinerende enkel. Intuit har udviklet en model hvor man med få omkostninger tester en lang række af muligheder produkter og kun lancerer de produkter der har en kommerciel berettigelse.  Konceptet kalder de Leadership by Experiment.

Sådan fungerer Leadership by experiment

Ideen er relativ simpel:

  • Formuler en numerisk hypotese – “20% vil købe vores løsning”
  • Test ved at måle reel forbruger adfærd i et kontrolleret eksperiment – “Kun 15% køber”
  • Lær af afvigelsen mellem resultat og hypotese – “Kan vi leve med 15%?”
  • Beslut på baggrund af resultatet – “Lancer produktet!”

Alt for ofte støder man på at ledelsen i en virksomhed udøver ledelse baseret på politikker, overbevisninger og PowerPoint. Men som Scott siger det:

When you make decisions through experiment, the best idea can prove itself.

Turbotax – et eksempel på at eksperimenter betaler sig

Et af de større forretningsområder hos Intuit er Turbotax – et stykke software som bruges til selvangivelse.

I 2005 gennemførte den division syv eksperimenter, i 2012 var tallet oppe på 142 eksperimenter. 89% af disse eksperimenter havde ikke den ønskede effekt, men de konstante tilretninger af produktet har resulteret i en vækst i salgskonvertering på 50%.  Det er tydeligt at potentialet er enormt.

Turbotax applikationen fra Intuit er et af resultaterne af virksomhedens fremgangsmåde kaldet Leadership by experiment. Den oprindelige udfordring lød "Can we enter tax data for the taxpayer?".

Turbotax applikationen fra Intuit er et af resultaterne af virksomhedens fremgangsmåde kaldet Leadership by experiment. Den oprindelige udfordring lød "Can we enter tax data for the taxpayer?" og resultatet endte med en app som brugerne elsker.

 

Mange eksperimenter bremses af frygten for at fejle

De primære grunde til, at der ikke eksperimenteres nok i forbindelse med innovation skyldes frygt.

Medarbejderens frygt:

  • for fiasko
  • for at de kommer til at se dårlig ud
  • for at produktet ikke får en ekstra chance hvis første test er dårlig
  • for at blive fyret

Ledelsens frygt:

  • for at brug af eksperimenter underminerer lederens autoritet
  • for at tiltroen til at ledelsen altid kan træffe de rette valg falder
  • for ikke at få budget, hvis man ikke udviser selvtillid omkring løsninger

Vi mener hos Wilke at de fleste virksomheder på vækstmarkeder kan have gavn at opdyrke en virksomhed der tillader ’high velocity experimentation’, hvor det at eksperimentere er tilladt og opmuntret. Hvor man går fra ’sådan har vi altid gjort’ og små skridt på stedet til at ’give forretningsideer mulighed for at bevise deres værdi’ real-life.

Sådan arbejder du med eksperimenter i din virksomhed

Nedenfor er 3 gode råd til virksomheder der vil arbejde struktureret med ledelse baseret på eksperimenter og maksimere potentialet for de produkter og services der lanceres:

  • Udnævn og uddan interne Innovations katalysatorer
  • Forelsk dig i problemet – ikke løsningen
  • Skab interne entreprenører

Så hvilket eksperiment vil du som medarbejder gå i gang med? Og hvad vil du som leder tillade og hvilket eksperiment vil du kræve?

 

Billede: Turbotax Youtube video

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

     

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk